Design din udewellness


Værd at overveje

Lad poolen være det nye samlingspunkt i dit nye havedesign. Men det vigtigste af alt, er at din have bliver en smuk og funktionel helhed. Derfor anbefaler vi at tænke i helheden, når du placerer poolen på grunden. En havearkitekt er måske værd at tage med i planlægningsfasen. De tænker i helheder, funktion og design. Tænk på, hvor solen kan gøre mest gavn på vandtemperaturen. Hvor er der mest læ og hvad med de lokale lovkrav. Tænk grundigt over materialevalg når det kommer til terrassen. Den må ikke være glat og skal kunne holde til meget vand.

Lyset i og omkring poolen kan virkelig gøre en forskel i det færdige udtryk. Tænk også på at græsplænen og træer er i fornuftig afstand til poolen. Det gør det lettere at holde vandet rent, ligesom vi synes du skal tænke sikkerhed ind i dit projekt. Så overvej fra start, hvad poolen primært skal brugtes til. Er det børnenes nye legeplads? Er det dit nye fitness ’’rum’’ med svømmetræner? Eller er den til fest, farver og pool party.

Måske det hele?

Vi ønsker god fornøjelse




Produkter du kan bruge

Ude wellness kan være mange ting. Lige fra et lille bål sted, hvor du drømmer dig hen i flammerne. Til et komplet ude wellness område, med både pool, spa og sauna. Alt sammen kan gå hånd i hånd, hvis du ønsker at rykke tættere på naturen, og samtidig have max velvære udenfor.

Poolen er en større investering og er primært en forår til efterår aktivitet. Til gengæld byder den på et væld af aktivitetsmuligheder, lige fra sjov for børnene, til pool party for de voksne. Ønsker du at dyrke sund kardio træning med max puls, kan du gøre det uden at overbelaste kroppen unødigt. Svømning er sundt og sikkert, hvis man lærer det i en tidlig alder. Udespaen rykker i disse år ind i flere og flere haver. I særdeleshed nyder mange sommerhusgæster, godt af udespaen som findes i flere og flere sommerhuse. I øvrigt en god investering fordi den forlænger udlejningssæsonen. Udespaen synes vi, er allerbedst i vintermånederne, hvor vi (hvis vi er heldige) skiftevis, kan gå fra det varme vand og ud i sneen og tilbage igen. En helt speciel oplevelse. Udesaunaen er virkelig også skøn. Du kan selv lave den eller købe den færdig i flere varianter og designs. Gør du det på den ’’rigtige’’ finske måde har du en balje koldt vand udenfor saunaen. Har du modet, vil du opleve wellness på en helt ny måde.

Gå til Comfortana Pro II


Elektrisk eller brændefyret

Overvejer du en udesauna, har du to opvarmningsmuligheder. Enten elektrisk eller brændefyret. Resultatet er den samme – dejlig varme. Harvia har introduceret Green Flame teknologien, der sikrer meget ren forbrænding og disse ovne er godkendt, efter de allerstrengeste offentlige krav om udledning. Vælger du den elektriske udgave, er der mange designs at vælge imellem. Du kan ovenikøbet, få App styrede ovne, hvor du kan tænde for varmen via Appen. (husk at døren skal være ulåst, af hensyn til sikkerheden). Vælger du at bygge selv, så husk at jo bedre du isolerer saunaen, jo mindre energi skal du bruge på opvarmning.

Gå til Saunaovne


Udlejning eller til dig selv?

Hvis du overvejer at købe en udespa, skal du vælge model efter om den er til et udlejningssommerhus. Her stilles særlige krav til, hvordan spaen skal fungere og vedligeholdes. Der finder du Comfortana Pro, som opfylder alle de krav udlejningsbureauerne stiller. Og som en sidegevinst kan Comfortana Pro stå uden vand, selv i frostvejr. Og selv om strømmen skulle svigte, vil Comfortana Pro ikke frostsprænge, da den drænes fuldstændigt for vand, hvis den ikke er i brug. Det betyder du ikke bruger strøm på spaen, hvis dit sommerhus ikke er udlejet i en periode. Er udespaen hjem til din egen have, er der mange forskellige at vælge imellem. Prøv bare at google udespa.